Mette og Brian

Hun oprettede sin profil d. 26 august. Han mærkede med det samme at der var nyt under solen og skrev til hende dagen efter. Hun svarede samme aften og på andendagen kendte de også hinandens mobilnummer. Så fløj SMSerne, kun afløst af mails, over broen til Sverige hvor han var på arbejde.
Alle de mange skriftlige udvekslinger fik ham til at plage hende om at måtte høre hendes stemme. Men hun holdt fast: Ikke før det første møde. Hvilket altså måtte ske snart -blev de enige om. Fredag d. 5 september kørte hun hjem til ham, i høje hæle og spændt op til lir.
Han bød på sushi og noget andet, som vi ikke nævner nu. Men da hun kørte afsted lørdag formiddag havde han givet hende sin nøgle. Til sit hjerte og til sin lejlighed. Hun kom tilbage om aftenen. Det var kærlighed ved allerførste øjeblik.
Søndag d. 7. sad vi på stranden og drømte fremtidsplaner sammen. Der kunne vi uden censur sige alt uden at det lød forkert. Vi blev omend endnu mere bekræftede i at vi er skabt for hinanden. Sandet og vandet og kærligheden der føltes så stærk og levende allerede der, gør stranden til vores helt specielle sted.
Vi nyder hinanden hver eneste dag, nyder ringen på fingeren der fortæller om vores kærlighed, nyder at dele børn og aftener sammen foran staffelierne. Glæder os til 1 april hvor vi får vores nye hus, så vi kan lave terasse sammen. På den skal vi holde mange fester og fejre livet og dets skønne mirakler.
Mette & Brian